Jeg hedder René Hjetting
Min mission er at hjælpe dig til at starte din egen medlemsklub og sørge for, at den kaster en god del af din fremtidige indtægt af sig.
Jeg har de sidste 19 år drevet abonnementsforretningen MyPressWire og driver også Skriveklubben, som er en medlemsklub.
De sidste 4 år har jeg hjulpet flere af mine kunder med at starte deres egen medlemsklub, og de fleste af klubberne lever i bedste velgående. Jeg har primært hjulpet selvstændige, der sælger viden, service, rådgivning eller behandlinger, og som gerne vil bytte deres timer ud med medlemskaber.
Jeg har ud af mine erfaringer skabt en “køreplan” for, hvordan du kan starte din egen medlemsklub, som genererer en løbende indtægt til dig hver måned, uden at du hele tiden skal ud og markedsføre dine ydelser eller produkter.
Køreplanen guider dig trin for trin til at planlægge, opbygge og lancere din egen medlemsklub og lærer dig, hvordan du fastholder medlemmerne og får den til at vokse.
Jeg opfylder min mission ved at hjælpe mine kunder i gang med en medlemsklub, for det skaber en behagelig levevej for dem, og deres kunder får samtidig et større udbytte.